Søg
10. marts 2010 ..:: Forside ::..   Log ind
 Nyhedsbrev
Tilmeld dig og få nyheder fra ATTAC
Fornavn:
Efternavn:
E-mail adresse:
Afmeld nyhedsbrev

  

 ATTAC oplæg

Kunne du tænke dig et globaliseringskritisk oplæg?
ATTAC kan tilbyde oplæg inden for mange forskellige emner.

OM den virksomhedsstyrede globalisering,
WTO, G8, EU, globalisering
og bæredygtighed m.m.

TIL alle interesserede, herunder gymnasier,
højskoler, organisationer, foreninger
m.m.

Læs mere om hvad vi kan tilbyde


  

 Nyheder

Udtalelse om demonstration den 16. december ved klimatopmødet i Bella Center

Climate Justice Action har opfordret til demonstration 16.december. Attac Danmark kan støtte demonstrationen og dens formål. Vi ønsker en fredelig demonstration og forudsætter at demonstranterne - sådan som det er formuleret af CJA - agerer uden vold. Vi håber de officielle repræsentanter ved klimatopmødet vil benytte lejligheden til at udveksle synspunkter og være lydhøre over for græsrøddernes synspunkter og beretninger om hvordan de menneskeskabte klimaændringer allerede har forringet levemulighederne for f.eks. fattige bønder i syd. De
officielle FN forhandlinger i Bella Center kan følges på forskellig måde: enkelte NGOer er akkrediterede og vil rapportere fra forhandlinger, og der er daglige briefings på Klimaforum09, der også giver mulighed for at følge dele af forhandlingerne. Imidlertid har de 12-15.000 officielle delegerede ved FNs klimatopmøde i Bella Center ikke mulighed for løbende at få informationer om græsrøddernes synspunkter.
Derfor vil CJA forsøge at få de officielle deltagere i COP15 i tale ved en civil ulydighedsaktion den 16. december. Det er ønsket at få lejlighed til at fremsætte andre synspunkter på løsningen af klimaproblemerne, især at markedet ikke er løsningen, men en del af årsagen til de klimaproblemer, der allerede nu rammer bønder i den fattige verden i form af tørke og ørkenspredning.
Samtidig opfordrer Attac alle til at deltage i den store klima-demonstration den 12. december og til at deltage i græsrøddernes alternative klimamøde, KLIMAFORUM09 i DGI-byen i hele perioden 7.-18. december.

For yderligere information, kontakt:
Morten Hansson
morten@attac.dk
Tlf.: 2245 8967

Læs mere

Stem på hvilke selskab eller lobbygruppe, der arbejder hårdest med at sabotere effektiv handling på klimaområdet

The Angry Mermaid Award

Smid en stemme i prisen om den the Angry Mermaid Award og vær med til at bestemme, hvilket selskab eller lobbygruppe, der arbejder hårdest med at sabotere effektiv handling på klimaområdet.

Afstemningen er åben indtil søndag d. 13. december 2009.

Helt afgørende FN-klimaforhandlinger finder sted i København her i december. Mens almindelige mennesker, organisationer og sociale bevægelser kræver en stærk indsats mod klimaforandringer og garantier for klimaretfærdighed, har store selskaber udført et stort stykke lobbyarbejde for at blokere effektiv handlen mod problemet, mens de samtidig søger at lukrere på det. Lobbyisme er defineret som forsøget på at påvirke beslutningsprocessen.

The Angry Mermaid Award er blevet oprettet for at anerkende den perverse rolle, som industriens lobbyister spiller, og fremhæve de industrigrupper og selskaber, der har gjort sig de største anstrengelser for at sabotere klimaforhandlingerne og andre klimaforholdsregler, mens de har søgt at fremme falske – og ofte profitable – løsninger.

Navngivet efter den symbolske havfrue i København, der er rasende over ødelæggelsen, som klimaforandringerne er årsag til, vil den The Angry Mermaid Award blive afgjort gennem en offentlig afstemning.

Smid en stemme og vær med til at bestemme, hvilket selskab eller lobbygruppe, der har gjort mest for at blokere for effektiv handling mod klimaforandringerne.

Vinderen af The Angry Mermaid Award vil blive annonceret ved et arrangement på Klimaforum09 den 15. december i "Orange Hall" kl. 16-18.

Se videon med the Angry Mermaid: http://www.youtube.com/watch?v=7df0w56AbNg

Læs mere

Klimatopmøde: Lømmelpakker gavner ikke klimaet – og slet ikke demokratiet

Med sit forslag om en såkaldt lømmelpakke truer Brian Mikkelsen de alternative stemmer i klimadebatten og det folkelige engagement.
I stedet for at understøtte en dialog mellem politiet og den brede vifte af organisationer og individer, der planlægger aktiviteter til december, iværksætter regeringen en skræmmekampagne.
”Politiet har allerede ganske betydelige beføjelser og har fået tilført et trecifret millionbeløb til indsatsen i december. Så hvis man ikke kan håndtere situationen på det grundlag, så er det en forfejlet strategi og ikke mangel på ressourcer, der er problemet.” udtaler Morten Hansson, medlem af landsudvalget i ATTAC.

ATTAC deltager aktivt i det alternative klimatopmøde, Klimaforum09, og i den store folkelige demonstration den 12. dec.
”Vi støtter folks mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder, så længe det foregår med ikke voldelige midler. Vi kan ikke genkende billedet af at der fra de folkelige klimabevægelser skulle være optakt til en voldsbølge i december” siger Morten Hansson og fortsætter: ”Det her er først og fremmest med til at fjerne fokus fra klimaspørgsmålet og udhule vores alle sammens demokratiske rettigheder. Jeg vil opfordre til at man ikke lader sig skræmme, men tværtimod deltager i de mange folkelige arrangementer under klimatopmødet.”

For yderligere information, kontakt
Pelle Andersen-Harild, ATTAC’s Landsudvalg
Tlf.: 23 63 69 22

Læs mere

Stop det globale kasino!

ATTAC vil have debat i gang om de rigtige løsninger

Der er en global lavine i gang. Alle svagheder og farer ved et liberaliseret globalt finansielt system bliver udstillet for øjnene af os i denne tid. Det er netop den slags kriser, som for ti år siden gav inspiration til dannelsen af ATTAC-bevægelsen. Fra dag ét har ATTAC advaret mod den ustabilitet, som et stort og ureguleret globalt finansielt marked fører med sig. Og gang på gang er vi blevet bekræftet i det. I de seneste tyve år har der været op mod 100 finansielle kriser forskellige steder i verden. Det nye er blot, at denne krise rammer hele den globale økonomi hårdt, herunder Danmark. Det er tid til handling!
 
At krisen var forudsigelig gør det dobbelt frustrerende, at der er så langt mellem de politikere, der vil kræve virkelige forandringer. I Danmark som i resten af EU er der vedtaget krisepakker, som spænder et sikkerhedsnet ud for bankerne. Sikkerhedsnet er der brug for – finanssektorens gambling og uansvarlighed må ikke gå udover småsparere! Men kun virkelige reformer kan sikre os i fremtiden –  og ”krisepakken” er ikke en del af løsningen.
Læs mere

Bør globaliseringen bekæmpes?

I anledning af Attac’s 10-års jubilæum debatterer Elie Cohen*) og Susan George**) i det franske ugeblad Nouvel Observateur, 5-11 juni 2008.
 
N. Obs : Attac (Association pour la Taxation des Transactions financières pour l’Aide aux Citoyens) fejrer sit 10-års jubilæum i denne uge. I de forløbne 10 år har globaliseringen og finansverden været i rivende udvikling. Har Attac været til nogen nytte ?

Susan George : Attac har tjent til at rejse nogle spørgsmål, som ellers ville være blevet forbigået i tavshed. Det gælder ikke mindst spørgsmålet om den såkaldte Tobin-skat, hvor vi går betydeligt længere end Tobin gjorde i sin tid. Det er oven i købet Jacques Chirac, der ellers ikke er kendt for at dele vores synspunkter, der i de Forenede Nationer har foreslået denne tanke og fået tilslutning fra 110 regeringschefer...

Læs mere

Vellykket ESF i Malmø

Et sted mellem 10-15.000 mennesker oplevede et vellykket European Social Forum i Malmø den 17-21. september. Demonstrationen lørdag var festlig, farverig, multikulturel og larmende. Se fotos af ATTAC's blok i demonstrationen ved at klikke her.

Læs mere

Sådan laves penge!

47 min. underholdende og tankevækkende introduktion til hvordan bankerne laver penge:

 

Læs mere

Finanskrisen fordrer demokratisk kontrol med de finansielle markeder

Den nuværende finansielle krise, der af tidligere chef for den amerikanske nationalbank Allan Greenspan er blevet kaldt for en 100-års begivenhed, understreger behovet for at få bragt de finansielle markeder under demokratisk kontrol.
ATTAC har siden starten i 1998, i lyset af krisen i Sydøst Asien  påpeget nødvendigheden af øget demokratisk kontrol med det finansielle system.
Advarslerne er blevet overhørt og nu befinder vi os i det største finansielle stormvejr siden "The Great Depression" og børskrakket i 1929.
Et nyt finansielt system er muligt og nødvendigt, hvis vi skal undgå fremtidige kriser og øge den demokratiske kontrol. ATTAC har opstillet en række tiltag, der sigter mod en demokratisk kontrol med det finansielle systemt.

Læs mere i ATTAC's udtalelse om den finansielle krise og demokratiske alternativer (engelsk)
Flere tekster om finanskrisen kan findes under materialer

Læs mere

ATTAC på European Social Forum i Malmø

ATTAC i Europa står for en lang række arrangementer på ESF i Malmø fra den 17-21. september om bla.. finansspekulation, fødevarekrise, EU's handelspolitik m.m.

Læs mere

Om igen! ATTAC kræver genforhandling af EPA-aftaler

Den 20. maj sendte ATTAC og en lang række organisationer fra 92-gruppen et brev til Folketingets Europaudvalg og Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Hovedkravet var, at Danmark må arbejde for en genforhandling af de handelsaftaler, EU for nyligt indgik med 35 u-lande i AVS-gruppen. Brevet blev fulgt af et foretræde for Europaudvalget.

Læs mere

Flere nyheder

 Udskriv   

 Temaer

  

 Lokalgrupper

  

 Kontakt

ATTAC-Danmark
Dronningensgade 14-1.
1420 København K

e-mail: sekretariat@attac.dk

Tlf. 32 57 54 57 (onsdag 16-18)


  

  Vilkår for anvendelse  Om beskyttelse af private oplysninger